Aftensmad Børneretter Opskrifter Snack

Quesadillos med forskelligt fyld

9. juni 2015

P1010610 (2)Ovenpå en festlig weekend med masser af gøremål før og efter, så må ugen godt starte ud på nemmeste vis. I går valgte jeg således at tilberede quesadillos med forskelligt fyld – helt enkelt. Jeg havde af samme grund købt mig til de dejlige hvedetortillas, som hører sig til, men man kan selvfølgelig vælge at lave dem fra bunden selv. Fyldet var den kødfri af slagsen og bestod i al sin enkelthed af 3 varianter:

  • Quesadillos med mozzarella og tomat
  • Quesadillos med tomatsauce og revet ost
  • Quesadillos med gedeost og friske krydderurter

Til herlighederne serverede jeg en salsa og en hjemmerørt urtedressing. Jeg ville have lavet guacamole, men de avocadoer jeg havde liggende var simpelt hen ikke modne nok og så kan det være det samme – jeg satser istedet på at lave mexicansk inspirerede burgere i aften.P1010609 (2)

Alle synes det smagte godt og noget af det rigtig gode ved en servering af denne type er jo, at man kan ramme fyld der både appellerer til små og store.

Ellers er vi ved at komme os ovenpå weekenden og ugen er i fuld gang og en pakket en af slagsen, som jeg kommer til at fortælle meget mere om i løbet af ugen. Ha en skøn uge.

Quesadillos med forskelligt fyld

6 personer

Quesadillos

  • Tomatsauce af en dåse flåede tomater (brug gerne en rest hvis du har sådan en på køl)
  • 200 g revet ost
  • 350 g mozzarella
  • 2 tomater
  • Cirka 200 g gedeost
  • Friske krydderurter (jeg brugte en blanding af purløg, salvie, oregano og rosmarin)
  • 18 hvedetortillas
  • Olie til at stege i

Urtedressing

  • 3-4 spsk fromage frais
  • 1 tsk dijonsennep
  • Frisk finthakket salvie og purløg
  • 1 fed presset hvidløg
  • Saft af 1 lime
  • Salt & peber

Tilbered tomatsaucen og skær mozzarella, tomat og gedeost i tynde skiver. Hak krydderurterne fint. Fordel først tomatsauce og revet ost på 3 tortillas og lig en tortilla henover, så fyldet er pakket ind. Fordel gedeost og krydderurter tilsvarende på 3 tortillas og lig en henover hver enkelt og endelig laves de sidste 3 med mozzarella og tomat og lukkes sammen. Steg dem i olie på en pande i et par minutter på hver side. Klip dem i trekanter og server med dressingen, som tilberedes ved at blande alle ingredienser og smage til med salt og peber.

    Skriv svar