Tanker

I parentes bemærket #10

17. maj 2017

  • Er der en uskreven regel hos mig om, at morgener starter med en grøntsagsjuice fra snackbaren på min arbejdsplads når jeg er alene med ungerne. “Græsenker drikke græsplæner” er mottoet, hvis man skulle være i tvivl.
  • Er min græsenketid indtil videre forløbet på ganske udramatisk vis (mon det skyldes ovenstående motto?:)). Mine børn kan godt nok mange ting efterhånden.
  • Blev jeg sådan lidt for glad for, at møbellageret på min arbejdsplads holder udsalg på fredag. Jeg trænger muligvis til at komme lidt ud:)
  • Har jeg bestilt 12 meter kulørte lamper til vores fest næste måned. Tænker egentlig, at de sagtens kan hænge udendørs også når der ikke er fest -f.eks. allerede fra de bliver leveret på adressen. Elsker den form for havehygge.
  • Har mine børn ikke brugt deres tablets i en uge – altså fordi vi har besluttet det. Ikke på nogen måde en “jeg hader alle former for teknologi” beslutning, men blot en erkendelse af, at der havde været lidt for meget tilladt skærmtid i den sidste måneds tid, mens vi har knoklet med overetagen. Sådan er der jo perioder og nu er der så en ny periode.
  • Tror jeg snart det er tid til at genoptage tematirsdag – her kan du se den seneste version af emnet.
  • Glæder jeg mig til vi får reoler og gardiner i børneværelserne – og til at vores nye senge kommer og til at vi får lidt flere lamper hængt op.
  • Er jeg svært begejstret for, at vi endelig er i sæson sommertøj og sandaler. Flere mener jeg er lidt tidligt ude. Det er jeg altså ikke:)
  •  Har jeg her i forbindelse med op- og udrydningen fundet en længe forsvunden biblioteksbog fra skolen. Så er regnskabet med skolebiblioteket helt i nul.
  • Til gengæld bør jeg nok snart få afleveret de bøger, som vores lokale bibliotek har rykket efter. Biblioteksbøger er altså en svær ting.
  • Svar
    Birgitte B
    17. maj 2017 den 17:14

    Du kan måske forlænge bøgerne 😉 så slipper du for at stresse rundt og finde og aflevere… Kram B

    • Svar
      familiefletninger
      22. maj 2017 den 8:36

      Det skulle jeg nok have gjort for lidt tid siden så 🙂

  • Svar
    Maude // skøreliv.dk
    17. maj 2017 den 18:48

    De dér biblioteksbøger lever bare som udgangspunkt deres helt eget liv. Man skulle til tider tro de havde ben og egen fri vilje, når man tænker på de sære steder, hvor de dukker op længe efter at man troede de var døde og borte for altid. Jeg undres i hvert fald til stadighed!

    • Svar
      familiefletninger
      22. maj 2017 den 8:37

      Haha – ja det er ligesom med sokker i vaskemaskinen…:-)

  • Svar
    www.rikkes-planet.dk
    18. maj 2017 den 11:42

    Hvor ser den juice god ud, gad godt min arbejdsplads havde sådan en.
    kh Rikke

    • Svar
      familiefletninger
      22. maj 2017 den 8:38

      Ja, det er bestemt også en upgrade her hos os – vi har dog kun haft den et års tid.

  • Svar
    Laila
    20. maj 2017 den 18:46

    Snackbar på arbejdet lyder tillokkende😉
    Biblioteks bøger som af en og eller anden grund altid bliver væk selvom INGEN har rørt dem efter de er lånt og hjembragt fra biblioteket, kender jeg alt til 😊
    God weekend 😊

    • Svar
      familiefletninger
      22. maj 2017 den 8:39

      Ja, ikke og enig, biblioteksbøger har deres helt eget liv. Tror i virkeligheden det er små væsner fra det ydre rum 😉

Skriv svar