Tanker

I parentes bemærket #14

  • Synes jeg det tager lidt tid at komme sig ovenpå weekendens festligheder. For hele familien. Ungerne er nemlig også ramte af weekendens skæve sengetider og megen aktivitet, så vi forsøger at håndhæve mega tidlige sengetider og meget lidt handling i denne uge #heldoglykketilos.
  • Var det altså også lidt af en kontrast at have 50 gæster efter cirka 8 måneders meget begrænset social aktivitet i huset grundet ombygning. Jeg vil sige det sådan – sulten efter gæster er stillet for en stund:).
  • Mangler vi stadig at pille teltet ned efter festlighederne. Heldigvis regner det dagligt, så undskyldningen om, at det lige skal tørre, holder endnu.
  • Blev vores bil på mirakuløs vis fikset allerede i starten af sidste uge. Det viser sig, at man kommer først til ved andres afbud når man er sådan nogle der har 3 autostole i bilen. Lidt unfair naturligvis, men helt ærligt, så var jeg alt for glad over at have fået den fikset til sådan rigtig for alvor at gå op i det.
  • Glæder jeg mig til at være med til at indløse en af Nils’ fødselsdagsgaver. Min kære svigerfamilie havde nemlig også tænkt på mig da de besluttede, at gaven skulle være et gourmetophold for 2 på Ruths hotel i Skagen.
  • Gad jeg godt, at vores badeværelse ovenpå var færdigt. Et karbad i disse dage ville være guld værd. Det ville en håndvask faktisk også. Og en dør…
  • Er vi også herhjemme med på fidgetspinner dillen. Det eksploderede jo fuldstændigt forrige uge – jeg måtte køre i 2 forskellige butikker med ældsten fordi der op til pinsen var ved at være udsolgt af de populære spinnere.
  • Mangler vi kun at planlægge et enkelt overnatningssted på vores sommerferie. Planen er, at vi kører fra DK til overnatning et sted i Tyskland for så dagen efter at ramme et B&B ved Lago di Como inden vi slutteligt lander tæt på Cinque Terre, hvor vi skal tilbringe en uges tid. Hvis nogen har et godt forslag til det første overnatningssted i Tyskland må I meget gerne tippe mig.
  • Har jeg været ved at se på før/efter/efter billeder af huset og tænker, at der kommer et par indlæg herom på bloggen. Det er virkelig sjovt når man også ser helt tilbage på dengang, hvor vi flyttede ind i huset for 9 år siden. Der er altså sket lidt siden da:).
  • Er vores fine nye frugttræer kommet i jorden og jeg synes, at vores have ser mere og mere hyggelig ud – også selvom den ikke er snorlige og super luget:).

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Maude // skøreliv.dk
    13. juni 2017 den 17:00

    Ja, visse dage skal man igennem mangt og meget for at få fingre i de helt rigtige fidget spinnere/spinners/whatever. Vi har nu fem her i huset hvoraf én er i guld og en anden skifter farve i mørket og hvad ved jeg. Jeg tror ikke vores samling er stagneret endnu. Suk.

    • Svar
      familiefletninger
      14. juni 2017 den 14:17

      Vi var kortvarigt oppe på 6, men vist nok nede på 4 lige nu – ikke nok med, at de let bliver væk, så går de jo også nemt i stykker og samtlige tandhjul er smurt herhjemme. Godt med en nørdet handymand:-)

    Skriv kommentar