Dessert Opskrifter

Rabarber flødeis

I lørdags til vores fest serverede jeg til dessert en tallerken med rabarber flødeis, chokolademousse og kokoskage.

Rabarberne er nogle, som jeg har fået af min søde nabo, som tilmed forinden havde renset dem, skåret dem i tern og portionsopdelt dem sirligt i poser med 500 g i hver. Så bliver det altså ikke meget lettere.

Derfor var det jo relativt let at gå til denne lækre rabarber flødeis, som er sød og syrlig på samme tid og som smager intenst af rabarber – fuldstændig ligesom det skal være.

 

Rabarber flødeis

  • 500 g rabarber
  • 1 dl sukker
  • ½ dl vand
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 6 æggeblommer (pasteuriserede)
  • 2 æggehvider (pasteuriserede)
  • 4 spsk sukker
  • ½ tsk vaniljesukker
  • ½ liter fløde

Rens og skær dine rabarber i tern og kom dem i en gryde sammen med 1 dl sukker, vand og ½ tsk vaniljepulver. Bring det i kog og lad det småsikre i cirka 25 minutter til dine rabarber er nået sådan en grødet konsistens.

Bland æggeblommer, 4 spsk sukker og vaniljepulver og pisk det sammen til en lys og luftig æggesnaps. Pisk dine æggehvider stive. Pisk din fløde til ikke al for fast flødeskum.

Bland æggesnaps sammen med rabarbergrød og flødeskum og vend til sidst de piskede æggehvider i. Kom blandingen i en ismaskine og kør den til den er nået softice tilstand. Kom det i en lufttæt beholder og kom det i fryseren.

Inden servering tages isen op i god tid, så det er muligt at lave kugler af isen (det glemte jeg iøvrigt i lørdags, så jeg ved hvor vigtigt det er:)).

Velbekomme

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar