Bloggen

Stilhed på bloggen og nyt projekt i støbeskeen

2. oktober 2017

Det står noget stille til her på familiefletninger i øjeblikket. Jeg havde et ultra kort comeback efter sommerferien, men måtte så igen konstatere, at der altså er brug for en lidt længerevarende pause. Der er ikke noget dramatisk over det og ingen radikal livsændring til grunds. Årsagen skal nok bare i bund og grund findes i, at jeg er mæt af familiefletninger – i hvert fald for en stund. Bloggen har jo fyldt en del for mig i de sidste år og jeg har været vildt glad for at blotre mig på eget domæne. Men altså man skal jo ikke blive ved når man er mæt, så derfor holder jeg og familiefletninger en pause fra hinanden en rum tid endnu. Om jeg kommer i gang igen på familiefletninger ved jeg ikke, men bloggen holdes åben, så man fortsat kan læse i de mange indlæg jeg har skrevet i tidens løb.

Nu er det jo ikke sådan, at jeg helt holder mig fra onlineverdenen. I stedet for familiefletninger er jeg nemlig i det stille gået i gang med at bygge noget nyt op på strikkedulle.dk.

Det er et helt andet univers med fokus på strik og andre kreative projekter. Du er selvfølgelig velkommen til at kigge forbi strikkedulle og tjekke siden ud. Der vil løbende bygges på derinde og selvom jeg stadig er i babystadiet så tænker jeg, at det nok skal blive rigtig godt.

Kærlig hilsen
Dorte

  • Svar
    Birgitte B
    2. oktober 2017 den 17:32

    Jeg håber, du får lysten herinde igen. Eller måske til stadig at læse med hos vi andre bloggere. Der sker et eller andet når man kun har skolebørn. Der bliver travlt i familien synes jeg. Men hvem ved. Om noget tid er der måske mere stabilitet og rutine og du vender tilbage. Held og lykke med dit nye projekt. Kram Birgitte

    • Svar
      familiefletninger
      3. oktober 2017 den 9:19

      Kære Birgitte. Selvfølgelig vil jeg tjekke ind hos jer andre fra tid til anden – kan da slet ikke lade være :-). Jeg tror du har helt ret i, at ungernes alder også har at gøre med “mætheden”. Kram D

  • Svar
    Maude // skøreliv.dk
    2. oktober 2017 den 18:32

    Tillykke med dit nye domæne, og rigtig god pause fra Familiefletninger! ❤️

    • Svar
      familiefletninger
      3. oktober 2017 den 9:19

      Tusind tak søde Maude. Kram D

  • Svar
    Malin
    2. oktober 2017 den 20:32

    Jeg tror at vi allesammen ved, hvad du mener… At blogge tager enormt meget tid og man skal have lysten til det, ellers er det bedre at holde en pause. Men det ser jo ikke ud til, du helt holder pause – tillykke med din nye fine hjemmeside. Krea-interesseret som jeg er, glæder jeg mig til at følge dig der! Held og lykke med Strikkedulle!

    • Svar
      familiefletninger
      3. oktober 2017 den 9:22

      Ja du har helt ret. Det er i høj grad familiefletninger, som “koncept” eller hvad man kan kalde det, som jeg er mæt af – ikke onlineverdenen. Dejligt du vil kigge forbi engang imellem. Jeg bliver skam også hængende og tjekker ind hos alle jer fra tid til anden. Kram D

  • Svar
    Therese
    10. oktober 2017 den 21:58

    Tillykke med din nye fine blog 🙂 Nu er jeg SLET ikke en “strikkedulle” selv, men det er da nogle ret fine ting du får lavet! Held og lykke med din nye blog. Vh Therese

Skriv svar