Viser kategori

Familieliv

Børn Familieliv Oplevelser

Sankt Hans i børnehøjde

På fredag er det Sankt Hans og det falder faktisk sammen med, at skolerne går på sommerferie. Derfor skal vi selvfølgelig herhjemme fejre en eller anden form for Sankt Hans kombineret med, at vi også fejrer Liliths afslutning på sit første skoleår. En vaskeægte Sankt Hans i børnehøjde.

Desværre ser det jo ikke ud til, at vejret bliver noget at råbe hurra for, men det kan vel nå at ændre sig og hvem ved måske bliver lige netop fredag aften en dejlig udeaften.

Men hvordan får man lige holdt Sankt Hans samtidig med, at man har børn at tage hensyn til?

Der er helt bestemt masser af Sankt Hans arrangementer, som henvender sig til børn. Altså arrangementer, hvor bålet tændes tidligt og hvor der er mere fokus på snobrød og hygge end på båltale og mørkets frembrud. Det er ikke nogle arrangementer vi har besøgt selv i vores familie, men jeg ved fra flere, at de er der, så det er vel bare et spørgsmål om, at søge lidt i lokalområdet.

Vi har til gengæld i flere år gjort det, at vi har tændt vores eget Sankt Hans bål i haven. Jeg har så lavet snobrødsdej klar, smidt nogle kyllingelår i ovnen og købt nogle pølser, ketchup samt syltetøj til lejligheden. Og så har vi holdt vores helt egen Sankt Hans med bål allerede fra ved 17-tiden, masser af havehygge og både bål og mad i god tid inden børnenes sengetid.

Vi har også gjort det, at jeg et år har bagt pizzasnegle. Vi har så pakket børn, madpakker og drikkevarer i bilen og kørt til Mols, hvor vi også har fået en is. På vejen hjem har vi så kunne se alle de bål der lige så stille er blevet tændt i området – og røgen, ikke mindst røgen :). Det har været en lidt anderledes måde at holde Sankt Hans på, men ikke desto mindre en hyggelig en af slagsen.

I år bliver det bålet i egen have versionen, som vi igen benytter os af til at markere dagen med. Det bliver stille og roligt og uden de helt store dikkedarer. Vi skal bare hygge lidt, lave lidt bål og så ellers lade den hygge afløse af helt almindelig fredagshygge med Disneysjov og popcorn.

Hvad skal I lave til Sankt Hans?

Familieliv

Smagen af en sommerdag

Det er lidt sjovt den der måde at smage, dufte og særlige oplevelser knytter sig til bestemte perioder, årstider, episoder osv. Duften af et rygende varmt glas gløgg,  kanel og nelliker der fortæller at december måned er i fuld gang. Turen i den smukkeste farvelade af en skov, der fortæller, at efteråret er på sit højeste. Spirende skud på træer og buske, der markerer forårets komme.

Og så er der alle sommertingene. Vandmelon, som jeg tror rigtig mange af os forbinder med en varm sommerdag. Is – gerne fra det nærmeste ishus og gerne hver dag. Udeliv og muligheden for at lave maden udenfor. Aftenduften når alle i omegnen tænder (mere eller mindre succesfuldt) for webergrillen. Blomsterne i fuldt flor. De første jordbær og en have, som man har lidt svært ved at følge med til (nogle mere end andre, host host…:-)). De til tider en anelse anstrengende lyde fra græsslåmaskiner og hækkesakse, som på en eller anden måde altid har det med at smitte og sætte en hel serie af plæne- og hækkeklippefolk på banen. Hvidvin eller rosé på terrassen. Grillmaden, skaldyr og de mange lækre grøntsager. Bare blege ben, som ihærdigt luftes. Solcreme, på godt og ondt. Badebassiner i haven. Sommerkoncerter, festivaler og ikke mindst de glade nyudsprungne studenter. Og selvfølgelig de lyse sommeraftener.

Idag er sådan en rigtig typisk skøn sommerdag. Det er søndag, fuglene kvidrer, solen skinner og naboen klipper hæk (bare rolig, jeg har ikke ladet mig smitte – til gengæld har jeg slået græsset :-)). Vi har pillet festteltet fra sidste weekend ned. Ungerne har været i badebassin en god portion af dagen. Vi har serveret is og vandmelon og her til aften står den på artiskokker, pilselv rejer, aioli og hvidvin. Imorgen springer endnu en student ud her i familien, grillmaden er indkøbt til den markering og resten af dagen står den – ihvertfald for mit vedkommende – for afslapning og mental mandagsklargøring.

I sandhed smagen af en sommerdag ❤

Familieliv

Weekenden – en kær ven der kommer på besøg

Ugen har mestendels handlet om overlevelse. Vi startede ud, ret trætte, ovenpå sidste weekends festligheder og fornemmede, at den træthed ville blive hængende. Så blev en af ungerne ramt af sygdom – den hårde af slagsen med opkast, feber og total slattenhed. Og så kom diverse afslutningsaktiviteter inden sommerferien, som også skulle koordineres.

Igår havde jeg således svært ved at tænke store, konstruktive tanker – også fordi jeg ikke har fået tildelt megen nattesøvn som ugen er gået. Men som dagen skred frem og det alligevel lykkedes at komme helskindet igennem alle aktiviteter begyndte hovedet at komme oven vande og eftersom weekenden jo nærmer sig med hast, så syntes det hele en tand mere overskueligt. Også selvom jeg pga ugens udvikling end ikke har haft overskud til at få oparbejdet en reel forargelse over detox-Ninka endsige læst den meget omtalte artikel i BT, omend jeg dog har bemærket at bølgerne har gået højt.

Weekenden er således en meget kær ven, der kommer på besøg og jeg glæder mig til at vikle mig ind i familien på sofaen i aften foran disneysjov med popcorn, slik og cola.

Imorgen trækker Nils og jeg i stadstøjet og tager til bryllup, mens mormor og ungerne skal hygge sig herhjemme og selvom vi er lidt på hælene, så bliver det nu dejligt med en festlig dag i kærlighedens tegn – ikke mindst fordi det er andre end os selv, der står for festlighederne:).

Hvis du  iøvrigt skulle mangle læsestof, så er familiefletninger i hendes verden i denne uge – med mine vinbjergsnegle og et hjemmelavet akvarium (af pap og papir forstås).

Ha’ en skøn weekend – forhåbentligt med masser af sommervejr, is og hvidvin.

Familieliv Fest Oplevelser

Festforberedelser #2

Tik, tak, tik, tak.

Tiden går temmelig hurtigt i disse dage og der er seriøs nedtælling til Nils’ 60 års fødselsdagsfest på lørdag og festforberedelserne er i fuld gang.

Festen er jo ligesom hans fest. Invitationerne er eksempelvis sendt med ham som afsender og det er selvfølgelig ham der har besluttet hvem der skulle inviteres med til festen.

Meeen jeg er unægtelig husets planlægger og derfor er det også mig, der har det store overblik, det er mig, der er forfatter bag de udsendte invitationer og det er selvfølgelig også mig der lige nu sidder med listerne over alt det der skal laves inden vi slår dørene op for masser af gæster på lørdag.

Lige nu ser det desværre ud til, at det på grund af “sommervejret” mere bliver indendørs end udendørs, at festen kommer til at gå sin gang, men jeg er optimist til det sidste og satser på, at det som minimum holder tørvejr, så ikke alle havefestplanerne går i vasken.

Menuen er faldet på plads. Vi har skrevet den ned og printet den ud og vi er enige om, at det ser super godt ud. Lige nu er jeg mest bekymret for min tjans som pizza chef på dagen. Tanken er jo, at jeg kører pizzaproduktionen udenfor med grillen som min ovn, men det bliver selvsagt lidt mindre sjovt, hvis det regner eller bare er lidt småkoldt. Men lad os nu se, der er lige et par dage endnu førend slaget skal stå.

En stor del af indkøbene er foretaget. Osuma slæbte masser af varer ind i huset herhjemme i går og de sidste ting bliver indkøbt på fredag, for erfaringsmæssigt er det først der vi finder ud af de sidste ting vi mangler.

Madforberedelserne kan af gode grunde først rigtig starte op på fredag, hvor vi holder fri. Jeg har allerede lavet rabarber flødeisen og har ellers fået lavet en god liste over, hvad der skal laves fredag og hvad der skal laves lørdag.

Havetelt, borde og stole bliver også først stillet op i løbet af fredagen. Jeg har sådan en rimelig idé om, hvordan tingene skal fordeles, men pga vejret er der flere mulige udfald, så det er også noget vi lige bliver nødt til at afvente.

Endelig er der pynten, som jeg i dag eller i morgen skal have indkøbt hos søstrene grene. Jeg satser på, at vi laver forskellige grupperinger rundt om i hus og have og måske sætter skilte op med små sjove beskrivelser af disse.

Ja, kun fantasien sætter grænser endnu, men lige om lidt er det nok også tiden der gør:). Et er dog sikkert, vi glæder os til lørdag

Familieliv Oplevelser

Forsvunden bilnøgle

Vi har haft en pinse, der har mindet meget om de sidste mange weekender. Nemlig en pinse proppet med projekter, som helt ærligt hænger os kilometerlangt ud af halsen. Og sådan noget har det med at sætte sig på overskuddet, humøret og overblikket. Det bliver sværere og sværere at jonglere rundt imellem masser af aktiviteter for ungerne og samtidig forsøge at have næsen i sporet på det evighedsprojekt, som det føles som herhjemme og med en fest der skal stables på benene om mindre end en uge er det svært ikke at få stressknopper over det hele.

Igår, søndag, eskalerede det lidt for mig og mens jeg stod og satte væv op i trappegangen samtidig med, at ungerne gav mig lidt udfordringer med på vejen blev det hele bare for meget og jeg besluttede prompte, at nu måtte det simpelthen være nok.

Så efter at have hældt lidt mad i os allesammen besluttede jeg at køre på legeplads med ungerne og bruge eftermiddagen med dem. Desværre var mindeparkens legeplads, som vi egentlig satte kurs mod, optaget af et eller andet arrangement. Der var ihvertfald sort af mennesker, så vi besluttede at vi istedet ville køre til Varna og se lidt på den nye udstilling – the Garden. Jeg lokkede også med, at installationen af den uendelige bro var en vi skulle prøve og således blev det. Vi parkerede i nogenlunde god ro og orden og startede ud med en smuttur i skoven inden vi satte kurs mod vandet for at se på den fine udstilling og for at konstatere, at broen på ingen måde var færdiginstalleret. Det gjorde dog ikke så meget for ungerne ville ligeså gerne løbe rundt langs vandet, på stenene og omkring og bortset fra, at vinden tog lidt til syntes det som en ualmindelig god idé sådan at få luftet ungerne i naturen.

Da vi efter et par timer besluttede at nu ville vi gerne hjem igen satte vi kurs mod bilen og da vi stod der, enige om, at det egentlig blev rart at komme indendørs gav jeg mig til at rode mere og mere desperat i min taske, som altså ikke er større end at man har ledt den igennem på rimelig kort tid. Men uanset, hvor mange gange jeg ledte var det med samme resultat – ingen bilnøgle (den sidste vi havde iøvrigt)! Pis altså!

Nå men ungerne blev selvfølgelig kede af det og jeg måtte ringe til Nils og meddele, at den sidste af vores bilnøgler nu også var forsvundet. Han og en af mine bonussønner kom cyklende for at hjælpe med at lede endnu engang og da vi efter en times tid måtte konstatere, at nøglen var væk tog jeg ungerne med hjem i en taxa mens Nils fik vejhjælp på banen. Vi turde alligevel ikke lade bilen stå ubevogtet lige der, hvor nøglen var forsvundet.

Nu kan vi så se frem til at betale et ublu beløb for at få lavet nye nøgler og til minimum en uge uden bil. Bad timing, når man skal holde fest den kommende weekend og sådan i det hele taget.

Men læringen, hvis er overhovedet er nogen, er nok at vi simpelthen trænger til en pause fra alt det her – stressniveauet er simpelthen for højt i øjeblikket. Jeg fik derfor malet færdig i trappeopgangen igår aftes og ignorerer, at det nok burde få en omgang mere og så har jeg ellers holdt fri med ungerne idag kun afbrudt af lidt rabarberisproduktion og indkøb af varer til festen på Osuma – i disse dage elsker jeg online supermarkeder en lille smule mere end vanligt.

Kæft jeg glæder mig til vi alle kan holde fri sammen en hel weekend.

Familieliv

Fra maj til juni måned

Maj måned – måneden med det korteste navn føltes helt ærligt også som den korteste måned i dette år.  Den er mildest talt fløjet afsted og for at den ikke helt skal gå helt upåagtet hen, så ser jeg lige tilbage på, hvad der så skete i denne racermåned

  • Den vigtigste milepæl i maj var nok, at vi flyttede ovenpå. Det var intet mindre end stort da vi havde båret alle sengene op og lige så stille kunne begynde at indrette de forskellige værelser. Især ungerne har været særdeles aktive i deres arrangering af legetøj i deres respektive værelser. Storesøster er selvudnævnt overoprydningsekspert og de yngre søskende følger hende i hælene.
  • Vi har også knoklet på at få flere ting færdige. Badeværelset er kommet et godt stykke vej. Fliserne er lagt på gulvet og ved det kommende toilet og vi har allerede et godt indtryk af, at det bliver et dejligt rum vi også der får til rådighed.
  • Vi har også talt utrolig meget om fest. Om festforberedelser, menu, pynt, gæster og meget mere. Vi er blevet klogere, det er ganske vist, men der er et stykke vej endnu. Der kommer snart et indlæg om hele festmenuen.
  • Maj måned bød også på en uges græsenkestand for mig. En uge der forløb ganske udramatisk også selvom ungerne da holdt mig godt i gang.
  • I maj måned var det også tid til lejrtur for mine yngste arvinger. Et fantastisk initiativ fra børnehavens side, som ungerne ser frem til lang tid i forvejen. Det blev jo så krydret med, at ældstebarnet fik muligheden for et døgn som enebarn. Noget hun bestemt syntes var ret fantastisk (også selvom hun glædede sig til at komme med hen og hente dem igen efter endt lejrtur)
  • Vi fik også for første gang stiftet bekendtskab med konceptet mobilfrisør herhjemme. Igen et særdeles fremragende koncept, hvor frisøren kom hjem til os og klippede 3 børn og 1 voksen i særdeles fredelige omgivelser. At hun så tilmed var en dygtig frisør var jo et ekstra plus og det bliver bestemt ikke sidste gang, at vi benytter denne frisørform
  • Og så bød maj måned også på debut for badebassin i haven, grill på terrassen og masser af is. Desværre er det så en tendens, der er stoppet for en stund, men vi satser på den vender stærkt tilbage.

Imorgen siger vi så goddag til juni måned, som jeg mistænker også bliver en travl måned, men også en måned,   hvor vi kan begynde at afslutte en masse ting. Her er lidt om hvad juni måned byder på:

  • Fest, fest, fest – vi holder jo 60-års fødselsdag for manden i mit liv om mindre end 2 uger, så den første del af juni måned kommer til at handle en hel del om det. Jeg har allerede skrevet lidt om vores indledende festforberedelser og et nyt indlæg kommer snart.
  • Juni bliver også afslutningen på et meget langt forløb med håndværkere, byg-selv aktiviteter og indtagelse af dejlige nye kvadratmeter.
  • I juni måned udklækkes endnu en student her i familien. Yngste bonussøn får hue på og vi glæder os selvsagt til at lykønske ham og fejre ham på behørig vis.
  • Min ældste datter afslutter også sit allerførste skoleår her i juni måned. Jeg synes det er så vildt, at hun så har gået i skole i et helt år. Afslutningen af skoleåret markerer jo så også starten på sommerferien, som efterhånden er næsten færdigplanlagt.
  • I denne måned skal jeg også have afsluttet min søn i det fonologiske sprogforløb, som han har fulgt. Han er godt mæt af at øve, øve og atter øve, så denne afslutning kommer også til at markere sommerferie for ham, så vi er klar til at tage fat med fornyede kræfter efter sommerferien.
  • Vi er også så heldige at være inviteret til bryllup her i juni måned.
  • Og så skal vi selvfølgelig fejre en eller anden form for sankt hans. De tidligere år har vi fejret sankt hans på meget børnevenlig vis og jeg pønser lidt på, hvad der skal ske i år. Det får vi se.
  • Endelig håber jeg, at juni måned kommer til at byde på masser af godt vejr, så vi kan få spist en masse is, grillet en masse bøffer, badet en masse og i det hele taget få luftet sommergevandterne;)
Børn Familieliv

Samsovning volume 117

Jeg har efterhånden skrevet en del om vores sovearrangementer herhjemme. Både om putteritualerne, som til tider har været langtrukne og så er blevet bedre og om samsovning, som i den grad har været en disciplin herhjemme. Ikke noget bevidst planlagt, sådan er det bare blevet.

Nu er vi jo så, som bekendt, flyttet ovenpå alle mand og ungerne har fået hver deres værelse, så nu får I lige en update på samsovning volume 117:).

Jeg var faktisk selv ret spændt på at se, hvad der så ville ske. Ville vi falde ind i nye mønstre eller ville alt fortsætte, som det har gjort hidtil – altså at 1-3 børn er kommet ind i løbet af natten, hver nat.

Vi var forberedte på, at der nok kunne forekomme lidt uro i starten. Det var alligevel helt nye omgivelser, helt nye lyde, helt ny (alene) måde at sove på og helt nye mørke/lys situationer, som ungerne skulle finde ro i. Derfor blev vi også enige om, at den gæsteseng, som indledningsvist havde fundet vej til soveværelset, skulle blive stående. Det betyder så, at vi for nuværende har 3,2 meter seng i soveværelset, hvilket faktisk er ½ meter mere end vanligt.

Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. For selvfølgelig var ungerne i starten lidt mere urolige netop på grund af de ting, som vi også havde talt om og selvfølgelig savnede de hinandens selskab på værelserne ved puttetid, så selvfølgelig kom de sædvanlige 1-3 børn ind til os hver nat:).

Det er en lidt sjov trekløver symbiose vi har os. De kan være rygende uenige og marchere demonstrativt væk fra hinanden, men 99 % af tiden søger de alligevel hinandens selskab og de kan se så forurettede ud når man antyder at de godt må lægge sig til at sove på deres egne værelser – alene!!!

Det har faktisk været lidt af en fest det her værelseshalløj. Hver aften er der en lystig snak om, hvem der må sove hvor. Tvillingerne har sovet på samme værelse de fleste nætter og Lilith har så til tider sovet på en madrads i samme rum eller forsøgt at få byttet endnu mere rundt på sovearrangementerne. Hun har dog også været den, der har fundet størst glæde i, at ligge og læse lidt for sig selv når putningen er overstået og roen skal falde over tropperne. Fælles for alle er dog, at de ufortrødent kommer ind til os i løbet af natten. Oftere 3 af ungerne end 1.

Vi mangler stadig at få helt styr på sengesituationen ovenpå. Vi satser på, at der kommer nye senge i denne uge og så skal alle ungerne have en større seng på deres værelser og nu er jeg så spændt på at se, hvad det kan føre med sig. Vi har jo en såkaldt tvillingedør imellem de to af værelserne og det kan jo være at sengene skal stilles helt hen til denne åbning, så de kan ligge og holde lidt i hånden. Det kan også være at der i en overgangsperiode skal være et soveværelse og et legeværelse. Vi får se.

Et er dog sikkert – samsovningen fortsætter og jeg er ualmindelig glad for vores 3,2 meter sengearrangement.