Der er de velorganiserede dametasker og så er der min – pelikanen

Kender I godt de der indslag i damebladene, hvor en smuk og velplejet kvinde viser hvad hun har i sin dametaske lige her og nu? Ud af den her taske kommer altid lækre makeup og hudplejeprodukter, en smuk kalender og /eller notesblok, lidt gadgets til den obligatoriske iPhone og så måske lidt mere. Har I nogenlunde billedet i hovedet?

Jeg lever ikke heeeelt op til det glansbillede med min taske, som nok snarere bærer præg af at være en organisk størrelse, der udvikler lag langsomt, men sikkert og helt ærligt, så har jeg sjældent fuldstændig styr på hvad min taske gemmer på af spændende dimser og dippedutter. Jeg er nemlig, sådan uofficielt og uden jeg egentlig husker at have ansøgt om det, familiens ukronede pakæsel og er således den der både har tasken med til enhver given lejlighed OG hende der ender med at bære på alle de ting der i løbet af en dag kommer til familien af stort og småt. Det er også derfor, at min taske for efterhånden nogen år siden blev døbt pelikanen af de store drenge.

Umiddelbart ser tasken jo ret uskyldig ud, som den står her og tager sig ud, men vi ved jo alle, at bag den mere eller mindre polerede overflade gemmer der sig nok et par sandheder eller to.
image

Så i modsætning til damebladenes smukke billeder af at have vendt hovedet på en dametaske, så ser det altså sådan her ud når man vender hovedet på pelikanen.
image

Ja, det er altså indholdet, som jeg så efterfølgende – for lige at give et overblik til mig selv og måske også andre – har sorteret i bunker. Så ser det sådan her ud.
image

Indholdet i tasken er (fra øverst til venstre):

  • Diverse bon’er og parkeringsbilletter
  • Hygiejnebind
  • Et par bleer – just in case
  • Rigtig mange bleposer (fra da vi var på de vestindiske øer)
  • Skiftetøj til Noah
  • Diverse hårpynt
  • Bindebånd til min strandkjole (fra da vi var på de vestindiske øer)
  • 3 nyindkøbte blyanter til ungerne og en kuglepen
  • Brillerens
  • Et sæt øreringe
  • En salve, som jeg ikke helt ved er til hvad
  • Flotte dyr man kan klistre på en tegning
  • En sten
  • Lidt lego
  • En indkaldelse til audiologisk undersøgelse
  • Høretelefoner fra flyveturen
  • En surfer
  • 3 smarties
  • En pung
  • En énkrone

Måske er det bare mig, måske er det også rigtig mange andre der har samme type pelikan taske (jeg gætter på det sidste :-)). Nu har jeg i hvert fald vist min og som bonus oven i købet fået ryddet lidt ud, fået de værste krummer udluget OG fundet ud af hvad den gemmer på lige her og nu. Det er måske ikke så instavenligt, men jeg kan nu meget godt li’ den alligevel – min pelikan.

Besøgsdag på skolen og afkodning af information

image
Her til formiddag har Lilith og jeg været til besøgsdag på skolen. Sådan et par formiddage der arrangeres, så ungerne kan få sat lidt mere end bare ord på deres kommende skolestart og, hvis man spørger mig, en rigtig god idé.

Den første besøgsdag var hun til med nogle fra samme dagtilbud som hende selv. Her var hun af sted med en pædagog og den lille gruppe af børn der også skulle i samme skole. Spændende, men som hun efterfølgende sagde – “Mor, der var altså mange der havde deres mor med”…. Av for den også! Her gik jeg naivt og troede ud fra det materiale jeg havde modtaget, at det var normal procedure, at det var de omkringliggende børnehaver, der mødtes i grupper med de børn der skulle i skole og legede lidt sammen. Uden forældre. Men det var det altså ikke og i dag har jeg altså så, selvfølgelig, været med.

Det var en hyggelig formiddag, hvor jeg jo godt kunne se, at det var fåtallet der kom sammen med en pædagog og flertallet der kom sammen med deres mor. Og i enkelte tilfælde deres far. Lilith storhyggede, der var fri leg det meste af tiden og efterfølgende var der flere af børnene der legede videre på legepladsen udenfor.

Så hvor Lilith efter første besøgsdag var ret usikker på det hele fordi hun havde været genert – og ikke havde sin mor med – så glæder hun sig nu til skolestart. Det gør jeg faktisk også og jeg har noteret mig, at jeg skal blive langt bedre til at afkode hvad der egentlig menes når der kommer information fra skolen fremadrettet.

Hvorfor pokker er det jeg bliver ved med at nævne Børn i byen prisen???

Det kan godt være, at det ikke er rigtigt antaget, men jeg forestiller mig, at I tænker – hvorfor pokker bliver hun ved med at nævne børn i byen prisen. Jeg tænker også, at I måske tænker det er sådan lidt tenderende til tiggende eller i hvert fald påtrængende at spørge – flere gange – om I vil være søde at overveje at nominere mig til Børn i byen prisen for bedste blog. At man burde være hævet over selv at spørge om nogen vil nominere mig til en pris – det skal jo bare ske af sig selv. Men sådan ser jeg ikke på det og jeg vil rigtig gerne prøve at sætte nogle ord på, hvorfor jeg gentagne gange har nævnt det, hvorfor jeg er den påtrængende, tiggende om du vil.

Jeg blogger her på familiefletninger fordi jeg elsker at blogge. Jeg tænker i indlæg, jeg tænker i nye emner og jeg tænker over hvor fedt det er, hver gang der tikker kommentarer ind på bloggen, så jeg kan føre en samtale omkring de emner jeg har skrevet om. Jeg holder utrolig meget at selve skriveprocessen og jeg synes det er fedt at dele stort og småt der fylder i lige præcis mit liv.

Men jeg tænker selvfølgelig også i andre ting. Jeg tænker f.eks. på, hvordan bloggen kan få lov til at udvikle sig – og hvordan jeg kan få lov til at udvikle mig sammen med bloggen. Jeg tænker på, hvordan lige præcis min blog kan nå ud til endnu flere læsere, som forhåbentligt også vil kunne lide hvad de læser, og på hvad det kunne føre med sig af nye sjove muligheder. Altså helt ærligt, så er det jo også en af grundene til, at man blogger ellers gjorde man det vel i et meget lukket, privat forum.

At bliver nomineret til Børn i byen prisen favner netop de aspekter for mig. For det første vil det kæmpe ære i sig selv at blive nomineret og for det andet tror jeg på at det vil kunne tilføre mig og bloggen helt nye muligheder i vores fælles dannelsesrejse.

I min optik passer familiefletninger så fint ind i Børn i byen konceptet. Jeg blogger løs om alt mellem himmel og jord ikke mindst mine unger og de erfaringer jeg løbende gør mig i rollen som forælder. Både de gode erfaringer og de lidt mere dyrtkøbte af slagsen, for intet ved forældreskabet er jo med 2 streger under – det er en livslang uddannelsesrejse. Nåh ja – og så bor jeg jo i byen:)

Derfor håber jeg selvfølgelig, at du vil være med til at nominere mig – det vil gøre mig så glad. Du skal bare følge linket lige her og skrive familiefletninger.dk under bedste blog. Og når du er ved det, så må du gerne dele det med din nabo, som så måske vil gøre det samme;). Tusind tak for opbakning og forståelse.

I øjeblikket #5

image
Tak for konstruktiv feedback på mit indlæg om de grå hår. Jeg overvejer stadigvæk hvor jeg lige er mentalt og skal selvfølgelig nok skrive lidt mere om det her på bloggen. I går var jeg hjemme med mine yngste arvtagere, som var en smule sløje ovenpå lidt for meget udetid med lidt for lidt tøj på (altså, mor….!), men i dag er alle friske igen og jeg ser ind i en uge med bl.a. forældremøde i børnehaven, besøg på Liliths kommende skole, besøg hos gode venner og en masse andre aktiviteter. Men inden ugen sådan rigtigt går løs, så er her lidt om hvad der rør’ sig i øjeblikket – for mig altså.

I øjeblikket…..

  • Går jeg rundt og smågriner over dette youtube klip, som den søde Mette fra hvis vinden vender sendte til mig i sidste uge. Hvis ikke du har set det allerede, så gør dig selv en tjeneste at brug de 6½ minutter som det varer – især hvis du har børn. Det er megasjovt!
  • Tæller jeg virkelig meget ned til sommerferie. Åhhh det bliver godt at komme ud og rejse. Jeg glæder mig så meget til vi rammer både Frankrig og Spanien på vores efterhånden helt skræddersyede rute.
  • Tænker jeg over, hvorfor der er nogle der i øjeblikket er så meget oppe at ringe over Tori Spelling. Jeg mener det er Donna vi snakker om. Havde det været Brenda eller Valerie eller selvfølgelig helst Dylan kunne jeg muligvis forstå det, men Donna????
  • Er jeg kommet til at starte på en ny sæson af Masterchef – nogen burde efterhånden tilbyde mig en værge.
  • Drikker jeg så meget mynte te med frisk mynte, at jeg på det nærmeste tror at jeg er ved at udvikle et afhængighedsforhold. Der er formentlig ikke nogen kur imod denne form for afhængighed. Endnu…….
  • Forsøger jeg at tage mig sammen til at få booket en tid til at få lavet solbriller med styrke. Efter jeg er gået brillevejen næsten 100% har jeg virkelig udfordringer i høj solskin. Og solbriller over brillerne er bare ikke særlig tjekket.
  • Forsøger vi at finde en god Netflix serie vi kan kaste os sig over – Masterchef holder jo ikke i længden – indtil videre uden held. Anbefalinger, anyone? Vi har ikke rigtig set andre end Downton Abbey og kunne godt bruge lidt inspiration.

Grå hår – kan vi lige tage en snak om dem?

image
Jeg opdagede dem første gang for cirka 10 år siden (måske lidt mere). Det var dengang jeg fik mine første grå hår. Som jeg husker det kom de fra den ene dag til den anden i en fin lille grå stribe foran i den ene side. Sådan var det nok ikke helt, men sådan føltes det, som et direkte resultat af en alt for travl arbejdsperiode.

Sandheden er nok nærmere, at de er kommet listende en efter en uden jeg har opdaget det, men uanset hvordan de kom snigende, så var de en smule i vejen i forhold til min alder og hvor jeg var mentalt i forhold til at være klar til at vise mine grå hår for andre end mine allernærmeste og min superskønne frisør. Jeg har derfor de sidste mange år troligt fået mit hår farvet et par gange årligt og så egentlig ikke tænkt yderligere over det.

Indtil nu. For nu er de grå hår blevet flere – stadig primært i den ene side – og det går derfor en del hurtigere fra jeg har fået mit hår farvet til at man igen kan se de grå stænk i min hårmanke.

For et par uger siden var jeg så til frisør igen, men af forskellige årsager var jeg nødt til at dele besøget op i to, så jeg første gang blev klippet og anden gang var det så meningen at jeg skulle have det farvet. Den anden gang blev jeg nødt til at aflyse og siden har jeg ikke lige fået taget mig sammen til at bestille en ny tid.

Et par dage efter jeg var blevet klippet (og altså ikke farvet) var jeg sammen med min søster, som spurgte om jeg havde fået lyse striber i foran. Det kunne jeg jo så afvise og da jeg så afslørede de mange grå hår inde bag ved kunne hun selvfølgelig godt se, at det var en grå stribe jeg havde foran.

Og så var det at jeg forleden læste en interessant artikel i femina om, at gråt hår er hot med adskillige grunde til at “gå grey” og med eksempler på smukke, stærke kvinder med grå stænk.

Alt det tilsammen har altså fået mig til at tænke en del over det der med de grå hår og eftersom jeg altså virkelig ikke er god til regelmæssigt at få bestilt tid til hårfarvning (og det jo i øvrigt ikke er en gratis fornøjelse) har jeg tænkt om det nu er tiden nu til at jeg her i mit 42. år skal omfavne mine grå hår, give hånt om hårfarvninger og simpelt hen gå grey. Min største bekymring  i den forbindelse går selvfølgelig på om jeg er klar til at have en hårsignatur der er lidt mere moden i sit udtryk.

Hvad tænker I – har I gjort jer nogle overvejelser i samme retning? Jeg håber I er friske på at give jeres mening til kende i denne sag.