Seje kvinder: Mød Merete Bak Laustsen

I dag har jeg endnu engang fornøjelsen af at præsentere en de kvinder jeg beundrer. Jeg har nemlig et nyt indlæg parat i min indlægsserie om seje kvinder. Merete, som er dagens seje kvinde, lærte jeg at kende da vi for cirka 4 år siden kom i samme afdeling på vores fælles arbejdsplads. Merete er en af de kvinder jeg beundrer fordi hun er en man kan regne med, fordi hun er skarp, fordi hun har humor og fordi hun ikke er bleg for at ytre sin mening. Og så synes jeg det har været intet mindre end fantastisk at følge Merete i forbindelse med, at hun blev mor til sit 2. barn. Tag godt imod Merete Bak Laustsen <3


Navn og alder

Merete Bak Laustsen, 38 år

Er du i et forhold og har du børn?

Jeg er mor til Karl på snart 2 år og Asta på 8 år (fra tidligere forhold). Og så er jeg gravid og har termin til august.

Jeg er afsindigt godt gift med Steffen, som på en eller anden måde formår både at være mit anker, min modpol og min nærmeste allierede i alt.

Du er ved at uddanne dig til ammevejleder på Ammenet.dk. Hvad har fået dig til at gå ind i det arbejde?

Da jeg fik Asta i 2008, fulgte jeg anbefalinger og råd og troede egentlig, at jeg havde ret godt styr på det der med at være mor, da jeg fik Karl i 2015.

Men så kom jeg med i en stor terminsgruppe med Karl … og mødrene havde problemer med amningen. Mange, mange problemer. Jeg gav mig til at google og læse. Og jeg læste og jeg læste og jeg læste.

Jeg fandt hurtigt ud af, at ammenet.dk havde en fantastisk samling artikler – hvor hver og en var underbygget med henvisninger til klinisk dokumentation. Så jeg læste dem alle sammen, og jeg henviste i et væk til dem, når mødre rendte ind i bøvl og mystiske råd.

Det lod til, at der er vildt mange dårlige råd i omløb – og at de uddeles med rund hånd fra alle mulige mennesker.

Midt i alt det, er der en lille kerne af dedikerede, engagerede, knivskarpe kvinder, der forsøger at skabe lidt balance og hjælpe alle de mødre, der finder frem til dem. Jeg var fuld af næsegrus af beundring over dem, og da først tanken om at hjælpe til begyndte at spire og gro, var der ingen vej tilbage for mig.

Hvad er dine egne erfaringer med amning?

Amningen med Asta involverede en stædig omgang svamp (av, for satan) og senere oplevede jeg, at jeg havde for lidt mælk om aftenen, og at hun ved 6 måneder helt nægtede at blive ammet.

Under læsningen af hele ammenet.dk fandt jeg ud af, at mit første ammeforløb slet ikke var så enkelt, som jeg huskede det – og at jeg kunne have gjort meget anderledes. Den manglende mælk om aftenen var for eksempel en helt normal og naturlig intensivering af efterspørgslen i en periode. De fleste mødre oplever det, og hvis man ved, at det skal ”ammes væk”, er det slet ikke så slemt at komme igennem. Men det vidste jeg ikke første gang.

Jeg har måttet bruge lidt tid på lige at rejse tilbage og se Merete anno 2008 i øjnene og sige ”Det var faktisk OK – du gjorde det bedste, du kunne, med det, du vidste”.

Med Karl var der også svamp (igen: av, for satan), og jeg havde fornøjelsen af lidt andet bøvl også. Men han blev fuldammet til seks måneder og får selv lov til at stoppe med at amme, når han er klar til det. Det har været en kæmpe gave at kunne opleve et fuldbragt ammeforløb. Jeg tror, det snart slutter, for den nye graviditet har nedsat produktionen markant, så Karl har sådan stille og roligt droslet ned for efterspørgslen. Der har ikke været gråd eller afsavn – det er bare fint og naturligt.

Og hvad er dine bedste råd?

Til amning: Det er værd at have i baghovedet, at amning er noget, man skal lære. Og at det ikke tager de der 4-5 dage at etablere et ammeforløb – det kan tage måneder. Hvis man render ind i tvivl, bøvl eller bare spørgsmål, anbefaler jeg, at man får fat i en dygtig ammevejleder.

Generelt er det faktisk lidt svært at komme med enkle råd, for de kan tit forvirre. Fx er sætninger som ”En god mor sidder ikke i brysterne” og ”Alle kan amme” præcis lige uanvendelige. Jeg ville virkelig ønske, folk holdt op med at sige begge dele.

Til at være mor: Jeg er en indædt fortaler for WeW-metoden. Whatever works. Hvis det eneste problem ved en løsning er, at den kun holder i 3 måneder, så har du ikke et problem – du har en løsning i 3 måneder. Vær kreativ og lyt til dig selv og dit barn. Børn er små bitte mennesker med rigtige følelser, der skal respekteres. (Det skal de voksnes også).

Og ja … der er mennesker, der kan opfatte dine anderledes valg som en kritik af de valg, de selv traf, men det må de altså selv ligge og rode med.

Hvad giver det dig personligt at vejleder på ammenet.dk?

Jeg ville da ønske, at jeg var sådan en type, der kunne sige ting som: ”Det er ikke meningen, at jeg skal få noget ud af det – jeg gør det ikke for mig”, men det ville altså være løgn. Jeg har grædt af glæde, når en mor har fortalt, hvordan barnet pludselig hapsede på og spiste, når vi sammen har snakket genetablering af amning. Og jeg har fået den vildeste stolthedsfølelse, når jeg har kunnet give en mor den viden, der har givet hende mod og styrke til at træffe de valg, der var bedst for hende og barnet.

Jeg har også siddet på toilettet med telefonen og læst en opdatering fra en mor, jeg har snakket med om at øge produktionen, og udbrudt det højeste: ”YES!”, når jeg kunne læse, at vægtkurven var blevet knækket. Lidt akavet når det er toilettet ude på arbejde …

Hver enkelt mor og barn håndteres individuelt – ingen vejledninger er ens. Det er fedt.

Det er også fedt at nørde boobs. Boobs er SÅ fantastiske – det er totalt vildt, hvad de kan!

Rent privat har det været fuldstændig fantastisk at blive en del af det her netværk af inspirerende kvinder. Dem er jeg dagligt taknemmelig for at få lov til at kende.

Har du et motto du forsøger at leve efter?

”Det skal nok gå”. Det startede egentlig som en sarkastisk kommentar til en kollega, der altid underskrev sine mails med vildt optimistiske one-liners. Men nu sidder det ligesom bare fast, og jeg holder ret meget af det.

Hvad har du svært ved at sige nej til?

Nogenlunde alt. Jeg er en dør til at passe på mig selv.

Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?

At sige nej – og til at opdatere min blog. Det stinker jeg virkelig til.

Men jeg lovede mig selv for et halvt års tid siden, at jeg aldrig nogensinde igen ville sige: ”Undskyld, her roder” til nogen. Det har virkelig været en befrielse at slippe for at lade, som om det bare er noget flygtigt forbigående med det rod – det er altså permanent.

Jeg gad egentlig godt kunne strikke … mest fordi jeg så måske ville være bedre til at koncentrere mig om at se de mere højpandede HBO-serier. I dag ender jeg alt for tit med at forsvinde i Candy Crush, imens jeg burde blive kulturelt beriget.

Hvad ser du frem til?

Baby … helt klart. At få Karl var magisk. At se min mand blive far og min datter blive storesøster var noget af det mest bevægende, jeg har oplevet. Mit hjerte var lige ved at eksplumdere med al den kærlighed.

Selvom det nok ikke bliver lige så skelsættende denne gang, så kommer der jo til at ske det vilde, at de voksne kommer i undertal derhjemme.

Og så skal jeg nusse babyfødder. Mmmm.

Du er som altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål til Merete i kommentarfeltet. Hvis du har lyst til at læse om de andre seje kvinder jeg har haft med i min indlægsserie, så kan du her læse om Lone Weiling, her kan du læse om Lena Hørlyk Petersen og her kan du læse om Cecilie Lund. Er der nogle seje kvinder du synes jeg skal tage med i min indlægsserie, så skriv også gerne det i kommentarfeltet. 

At blogge er som at have sit helt eget online magasin


Jeg har tidligere skrevet om det der med at være åben omkring alt det her med at blogge. Det kom der en del tilbagemeldinger på og jeg kunne jo i hvert fald konstatere, at jeg ikke stod alene i blog-verdenen om at være lidt tilbageholden med at fortælle, at jeg blogger.

Siden da er der sket en del med bloggen. Synes jeg selv i hvert fald. Og jeg har sådan helt aktivt besluttet, at det altså er helt okay at være blogger og har derfor også (næsten) ladet mine tidligere forbehold forsvinde. Jeg vil godt indrømme, at det stadigvæk ikke er det første jeg fortæller når jeg snakker med folk, men omvendt, så bliver jeg ikke længere forlegen når nogle refererer til min blog mens jeg er til stede.

Efter jeg skrev indlægget er der også kommet en hel del mere fart på tingene herinde på domænet. Jeg har blandt andet været i 2 forskellige magasiner. I Hendes Verden blev familiefletninger nævnt som ugens blog i uge 52 sidste år og i januar udkom magasinet liv, hvor jeg var med som en af fire 40+ kvinder, som tog temperaturen på livet omkring de 40. Her blev familiefletninger også nævnt som min passion.

Begge dele har selvfølgelig givet et boost på selvtillidskontoen og har medført, at jeg er begyndt at tro mere og mere på mine egne evner som online skribent. Famliefletninger har jeg således også valgt at betragte mere og mere som mit helt eget online blog magasin og jeg gør mig hver uge umage for at skabe varieret indhold til glæde for både mig selv og forhåbentlig også mine læsere.

Det har også gjort noget positivt for mig, at jeg i det hele taget oplever, at blogmediet tages mere og mere seriøst og, at det er blevet langt mere acceptabelt at sige, at man har ambitioner på området, at man gerne vil tjene penge på at blogge og så fremdeles.

Lige nu savner jeg, at vi bloggere der er i kategorien 40+ kommer endnu mere frem i lyset, end tilfældet er i dag og det forsøger jeg i skrivende stund at arbejde lidt på.

Jeg synes det er fantastisk at blogge og jeg føler mig ganske priviligeret sådan at have mit helt eget online magasin. Et, hvor jeg selv må bestemme indhold, stil og tone. Masser af gode grunde til helt åbent at fortælle at jeg blogger.

Madplan uge 8

Så er vinterferien slut. For mit vedkommende ihvertfald og vi ser ind i en uge med fokus bl.a. på fastelavn, legegrupper og selvfølgelig arbejde, børnehave, sprogcenter og skole. Kort sagt en travl uge, hvor det er helt rart, at madplanen er på plads.

Madplan uge 8

Maccaronikage og salat med tomat og avocado

Lilith har bestilt maccaronikage som den første ret efter ferien og jeg stemmer for, for den er nem at lave og efterlader masser af rester til madpakkerne. Total win win.

Fish’n chips med råkostsalat

Tirsdag bliver også en meget børnevenlig dag. Vi har fiskedag og det skal fejres med en helt traditionel omgang fish’n chips. Jeg laver fisken af torskefilet, som jeg panerer let i lidt hvedemel og som tilbehør er der mine meget populære hjemmelavede ovnfritter. Som tilbehør laver jeg en lækker frisk råkostsalat, som man formentlig selv får lov til at blande ved bordet. Så er der nemlig både noget der passer til børn og voksne.

Kylling og kartofler med smørsovs

Lea er husets største sovseøre og onsdag, hvor drengene kommer og spiser med, er der således kylling med kartofler og smørsovs på menuen. Kyllingen ved jeg endnu ikke helt, hvordan jeg vil tilberede, men en mulighed kunne jo være denne langtidsstegte variant, som jeg lavede for ikke så længe siden.

Rester/rugbrødsmadder

Torsdag er der fastelavnsfest på Liliths skole og små søskende er inviteret med, så vi er først sent hjemme. Derfor er torsdag en oplagt dag til rester og rugbrødsmadder, afhængigt af, hvad humøret er til.

Oste og pølsebord

Fredag har Lilith og jeg inviteret hendes venskabsgruppe med hjem efter skole og jeg har lovet at servere pandekager for dem som sådan en eftermiddagstreat. Jeg har også lovet at lave nok til at Lea og Noah også kan få glæde af dem når de kommer hjem lidt senere. Nils og jeg har aftalt, at han så henter tvillinger og tager dem med ud at handle, så vi voksne kan få oste og pølsebord, mens ungerne kan hygge sig med pandekagerester og popcorn til disneysjov.

Bøf bearnaise med bagte kartofler

Det er ikke så tit, at jeg får lavet bearnaise, men engang imellem skal det altså bare til. Lørdag pønser jeg på at servere bøf bearnaise med bagte kartofler, som jeg forestiller mig at vi tilbereder i pejsen. Mums, glæder mig allerede.

Spaghetti kødsovs (og en rest til at lave horn med kødsovs)

Søndag tænker jeg, at vi skal have helt plain spaghetti kødsovs og så tænker jeg, at jeg skal prøve kræfter med nogle horn med kødsovs, som jeg længe har gået og tænkt på at lave. Mine ungerne er nemlig fan af pølsehorns idéen, men bare ikke så vilde med pølsen, så hvis nu jeg kunne lave alternative varianter, så ville det være rigtig godt. Mere herom senere.

Tyvstart på fastelavn


Sidste feriedag i denne omgang og som vanligt har jeg allerede på forhånd postferieblues og den største lyst til at ferie er noget der varer for evigt. Vi havde egentlig besluttet at slutte ferien af med en udflugt af en art, men vi var stadigvæk allesammen lidt slappe i koderne og i bund og grund mere til en ekstra hyggedag herhjemme, så sådan blev det. Det bedste ved ferie er jo, at man helt selv kan bestemme over sin tid.

Jeg havde allerede inden ferien bestilt en fastelavnstønde og besluttede således, at vi godt kunne snyde og lave en tyvstart på fastelavn allerede idag.

Udstyret med 4 bøtter akrylmaling, vores sædvanlige vandfarver, et utal af pensler og lidt vand satte jeg mine tre unger ved bordet med en bunden opgave om, på smukkeste vis at dekorere vores fastelavnstønde. Og de elskede det. Der blev flittigt malet og malet og malet og da jeg til sidst kunne se, at malingen havde spredt sig godt og grundigt op af arme og, for Noahs vedkommende, om på ryggen, fyldte vi deres badekar op og søndagsbadede dem mens tønden fik lov til at stå og tørre.

Imens rørte jeg en dej sammen til boller. Jeg må bare erkende, at mine unger ikke gider fastelavnsboller med creme, så det blev helt almindelige teboller, som jeg så serverede med mulighed for at dyppe i noget flødeskum.


Da alle var rene og udstyret med fastelavnskostumer fyldte jeg tønden med lidt slik og en pose popcorn til hver af ungerne og så var det ellers tid til tøndeslagning. Efter første slag knækkede den pind jeg havde bestilt med til tøndeslagningen, så istedet udstyrede vi to af børnene med krocket stave og en med en hammer og så var der ellers på tur tid til at give tønden en ordentlig en på hatten. Helt efter bogen var det noget nært umuligt at smadre tønden og både Nils og jeg måtte hjælpe til undervejs indtil vi omsider kunne konstatere at vi minsandten havde udklækket tre kattekonger og ungerne fik udleveret deres goodies.

Efterfølgende serverede vi varm kakao, teboller og masser af flødeskum. En helt igennem hyggelig før-fastelavnssøndag herhjemme.

Status på projekt ombygning #10

Vi hænger stadigvæk i og finder glæde i de fremskridt, som der – trods mine til tider lidt dystre opdateringer – altså sagtens kan spore. Det største irritations moment for os i øjeblikket er, at der ikke er et eneste sted, at håndværkerne er helt færdige. Vi kunne jo godt tænke os, at de gjorde et værelse færdigt og så videre til næste, men sådan fungerer det åbenbart ikke når man er pro – alt er sådan halvfærdigt og så længe det er status, så er det svært for os selv at komme videre med de ting vi selv skal lave. Og det trækker godt og grundigt i os for at komme igang med tapetsering, spartling, maling, gulv og badeværelse. Men vi ved jo også, at lige pludselig, så går det hurtigt og så skal vi nok for vores sag for. Jeg glæder mig til maling i håret og støv i hovedet.


Status på projekt ombygning lige nu er, at inddækningen af vinduerne i stueetagen næsten er færdiggjort. Den sidste del kan tømreren åbenbart ikke selv lave, da det kræver murerarbejde og selvom det synes som en ret enkel opgave, så er faginddelingen åbenbart helt fast. Når det er færdigt kommer der maler og gør det hele fint hvidt. Vi glæder os helt vildt til de når så langt at stilladset kommer væk. Indtil da lever vi med en meget mørk stue:).

Udenfor har tagfolkene udnyttet det noget mildere vejr og har startet 2. lag tagpap pålægning på den anden side af huset. Det ser som altid pænt ud og viser også hvor meget de kan rykke når først forholdene er til det.

På 2 af 3 gavle er der kommet afslutning i siderne, så der nu er hardieplanker på som i samme sorte farve, som gavlen iøvrigt har det. Virkelig pænt synes jeg.

Ovenpå er der kommet hul igennem til de 2 nye tagvinduer, som vi har fået monteret i gangarealet og væggene er fjernet, så der nu istedet laves skråvægge direkte mod taget. Det giver meget mere rum og det bliver et genialt legeområde til ungerne. Håndværkerne er begyndt at sætte gipsplader på. Vi glæder os helt vildt til at se det endelige resultat.

Nils har fjernet døre og karme ved de forskellige rum og nye er bestilt, så de er klar til montering når vi er klar.

I vores kommende soveværelse mangler kvisten fortsat vinduet, som endnu ikke er leveret. Til gengæld har vi en ret god idé om, at det her rum bliver stjernegodt når det hele kommer på plads.

Endelig har vi fået bestilt og leveret de fliser, der skal lægges på badeværelset. Vi valgte en helt klassisk hvid flise til gulv og vægge og så en blålig mosaik til brusekabinen, som vi muligvis også laver en rand med, når vi får installeret vores badekar. Saniteten mangler dog fortsat at blive bestilt.

Som nævnt, så lysner det – uden dog at være prangende og jeg er slet ikke i tvivl om, at vores bud formodning om, at håndværkerne ihvertfald skal bruge 1 måned mere kommer til at holde stik. Nils har møde med dem på onsdag, så ser vi hvad de siger.