Premium Sale 728 x 90jpg

Der er løse ting overalt


Der er pænt mange løse ting i disse dage og ikke i betydningen – nu er det løst, nej i modsat betydning -but of course.

Eksempelvis går der mange løse rygter på min arbejdsplads. Om ændringer, afskedigelser og hvad der ellers kan stuves ind under den kategori. I princippet ikke noget jeg ikke er vant til – eller vant til lyder måske lidt flot, har prøvet før er nok en bedre term. Men i denne omgang tænker jeg vist lidt mere over det end vanligt. Problemet med løse rygter er – også i denne omgang – at de beror på 1% fakta og 99% spekulation og gætværk. I sådan noget her foretrækker jeg egentligt hvis det var den anden vej rundt.

Det er dog ikke det eneste løse. Der er, som jeg tror alle der læser med herinde er klar over;), også de løse fremtidsplaner for vores boligsituation. Jeg er ret god til at planlægge og ikke særlig god til uvisheden der gør, at jeg ikke kan planlægge. Mest for min egen skyld har jeg derfor lavet en plan for et af boligscenarierne og hængt på køleskabet. På en måde hjælper det lidt – også selvom det er baseret på et løst grundlag…..

Weekenden bød også på noget løst – Lea faldt nemlig i trampolinen og var så uheldig at ramme lige med fortænderne først på Liliths ben. Begge slog sig ret meget og vi kunne konstatere, at Leas fortænder nu for 3. gang indenfor 1½ år var blevet løse og denne gang ret løse. I dag fik jeg derfor en akuttid hos tandlægen, som efter et røntgenbillede kunne konstatere, at rødderne i fortænderne var visnede og at Lea derfor med et trylleslag, eller i hvert fald et slag, nu er indehaver af 2 rokketænder. Lidt tidligt som 4½ årig, men jeg tænker at det er billigt sluppet. Den unge frøken var pavestolt og da vi hentede tvillingebror spankulerede hun stolt rundt i børnehaven og fortalte alle, der var interesserede (og det var heldigvis rigtig mange), at hun nu havde rokketænder. “Mor, jeg glæder mig helt vildt til de falder ud” udbrød hun ellevild:).

Og med alle de løse ting der findes i mit liv i øjeblikket er der vist også et par løse forbindelser inde i mit hoved fra tid til anden. De løse forbindelser påvirker humør, hukommelse og hvilebehov sådan lidt i vilkårlig rækkefølge og hyppighed.

Jeg er sikker på jeg snart kommer ud på den anden side. På den der måde, hvor jeg vil grine lidt af, hvor frustreret jeg var i denne periode. Men indtil jeg gør – så må I lige bære over med mig, ikk?;)

Vi rydder (op, ud, ned, på) første salen herhjemme


En stor del af vores søndag er (igen) gået med at få ryddet første salen i vores hus. Vi skal, uanset hvordan vores boligsituation ender ud, have ryddet første salen, så det er rigtig rart at være i gang med den bedrift.

Vores øverste etage har i lang tid båret rigtig meget præg af 3 ting. Dels at vi, da vi flyttede ind for 8 år siden, lidt ukritisk har høvlet en masse ting ind i samtlige skabe og rum på øverste etage uden helt at forholde os til, om det var nogle vi nogensinde ville komme til at få brug for. Dels, at vi nok ikke har været gode og konsekvente i løbende at få ting smidt ud (virker nærmest som om vi gemmer rigtig meget) og dels, at der de sidste 8 år har huseret 2-3 teenagedrenge deroppe….

Derfor sorterer vi lige nu på livet løs. Rigtig meget ryger på genbrugsstationen og en del overlever selvfølgelig også og bliver derfor pakket i flyttekasser, som derefter stables nedenunder i stuen. Og for hver tørn vi tager føles det rart og som om vi kommer mere og mere i bund. I går fik jeg f.eks. tømt en kæmpe reol, som Nils efterfølgende fik skilt fra hinanden. Jeg fik også tømt en fin kommode og et karlekammerskab, som nu er kommet til salg på DBA og Nils fik kørt et ordentlig læs til genbrug.

Lige nu er vi så langt her med at få tømt første salen. Vi mangler stadig en pæn sjat, men det klarer vi næste weekend. Og så satser vi i øvrigt på, at vores boligplaner er endelig på plads om præcis en uge. Pyyyyhhhh – det trækker tænder ud det her…

 

I øjeblikket #12

Synes jeg det her sensommer noget er vildt skønt. 

Arbejder vi ihærdigt videre med at nå i mål med situation bolig. Vi nærmer os noget. Nu går jeg rundt og smager lidt på det. Er det surt, sødt, bittert, salt eller er det i virkeligheden umami….

Putter jeg med mine 2 piger. Og stornyder det.

Bliver jeg en smule træt ved tanken om alle de ting vi har ovenpå. De skal nemlig pakkes ned nu, uanset hvad vi ender med at gøre boligmæssigt.

I umiddelbar forlængelse heraf tænker jeg (igen) over, hvordan jeg blev hende med et helt skab fyldt med julepynt;)

Er det så fedt at 6. Sæson af Downton Abbey er ude på netflix. Elsker den serie!

Tænker jeg alle mulige tanker om fremtiden, men finder ikke helt ro til at få tankerne låst fast. Kender du det?

Har jeg konstant lyst til at synge “jeg er så glad for min cykel…..” 🎶🎵. For det gør jeg. Så det gør jeg.

Er jeg ganske godt tilfreds med, at det er weekend.

Håber jeg, at I alle får en skøn weekend

Der er altså mange søde mennesker i mit liv

Selvom jeg går og hænger lidt med hovedet for tiden, som jeg blandt andet skrev her, så er der altså også lyspunkter, som jeg i høj grad blev mindet om i går. For der kom altså nogle ret søde reaktioner fra nogle ret søde mennesker i kølvandet af mit indlæg i går. Jeg blev faktisk både rørt og glad for, at jeg omgiver mig med så søde mennesker. Jeg har også fået nogle gode snakke med både min mand og min søster og det hele til sammen gør, at jeg i dag er en kende mere optimistisk omkring såvel nu- som fremtiden. Så tusind tak for de søde mennesker i mit liv!

Den næste tid vil jeg blandt andet bruge at crunche lidt videre over mit liv – måske fra denne ret så magelige plet i haven – og hvad der kommer ud af det er jeg ret sikker på jeg kommer til at dele herinde på domænet.

Når tingene ikke rigtig flasker sig

Vi er midt i 4. uge efter sommerferien og det betyder ret beset, at man vel ingen gang kan snakke om begrebet “efter ferien” længere. Det er nu man i stedet begynder at tælle den anden vej og engang imellem siger, at nu er der kun 7 uger til efterårsferien. Altså, hvis man er sådan en der går op i sådan noget. Og det er jeg åbenbart.

Lige nu er det en lidt frustrerende periode. Jeg synes ikke tingene helt flasker sig, som jeg gerne vil have dem til at flaske sig og det sætter sine spor på humøret og overskuddet.

En stor del af det omhandler det at have vores hus til salg og alle de spekulationer og bekymringer, som det fører med sig.

Umiddelbart lader det nemlig ikke til, at det bliver til et hussalg i denne omgang. Vi tror ikke på, at der kommer nogle konkrete bud her inden udgangen af september og at have hus til salg henover efterårs/vinterperioden er ikke lige noget der står øverst på ønskelisten. Især ikke fordi vi ikke orker endnu en vinter, hvor huset – grundet den dårlige isolering – er småkoldt at være i. Nils er derfor i gang med at hente tilbud fra forskellige håndværkere og det skal nok ende ud i at blive rigtig godt. Det var bare ikke det udfald jeg havde regnet med. Og det gør det lidt svært at sluge. Jeg har lovet mig selv, at når tidsfristen er udløbet, så går jeg all in i hvad slutresultatet så end måtte blive, men lige nu synes jeg det er frustrerende, at jeg ikke selv har lov til at vælge hvad slutresultatet bliver. I virkeligheden nok det allermest frustrerende ved at have sit hus til salg.

Samtidig hænger jeg generelt lidt med hovedet. Jeg er stadigvæk mærket af den stress, som blev opdaget i foråret og det tager åbenbart lang tid at komme ovenpå igen. Jeg synes jeg får en rigtig god og fair behandling på min arbejdsplads, men kan også mærke at det hele – både stressen og skånekosten – er med til at gøre mig frustreret og det påvirker mig og mit humør i svingende grad hele tiden og gør til tider, at jeg måske ikke er den nemmeste person i verden at bo sammen med.

Jeg ved godt, at græsset ikke nødvendigvis er grønnere på den anden side. Sådan føles det bare lige i øjeblikket….

20160605_122054.jpg